Mountainbike

 

 

I Sdr. Plantage findes en 13 km lang mountainbike  bane, der er anlagt af Syddjurs Kommune i samarbejde med lokale MTB klubber og Kronborg Tracks.

Banen finder du ca. 2 km. fra lystbådehavnen, så har du cyklen med, så kom ud og oplev den fantastiske bane i det skønne naturrige terræn.

 Er du ikke til MTB, så byder området i og omkring Ebeltoft på mange cykel-, og gangstier, hvor du kan komme fra Ahl hele vejen rundt vigen.

Nyd vigen og det fantastiske lys den frembringer. Samtidig har du Mols Bjerge på landsiden, med mulighed for afstikker i et helt andet terræn.

Alternativt kan anbefales at følge den gamle nedlagte jernbanestrækning, mod Grenå, der går gemmen det mest fantastiske naturområde med helt unikke naturoplevelser.

Start på ruten finder du bagved Ebeltoft Park Hotel på Vibæk Skovvej. 

Du kan også følge det gamle jernbanespor, som starter ved den gamle Fiskerihavn (du kan se jernbanesporene gennem asfalten) og går tværs over og langs med vigen. Sporet krydser således Ndr. Strandvej ved campingpladsen og fortsætter ud mod Grenå.