Nyhedsbrev

Juli 2018

Sommervejret bare fortsætter og fortsætter, det vil ingen ende tage.

Det er jo godt nyt for alle sejlere, der iklædt sommerens lette matrostøj søger havne som aldrig før. Alle havne oplever en stor stigning af besøgende, hvilket også er sket for Ebeltoft. 

 

Juni 2018

Juni måned har budt på noget af det bedste sommervejr, et sommervejr hvor vi netop har afholdt havnens dag med stor succes. Med omkring 2.000 besøgende på/i alle 3 havne. 

Arrangementet,"Vild med vand", der er et landsdækkende arrangement, løb af staben den 9. juni. I området i og omkring de 3 havne (Fregathavnen, Ebeltoft Lystbåde- & Fiskerihavn samt Skudehavnen). I lange perioder var det svært at finde en ledig parkeringsplads, hvorfor mange valgte at spadsere den smukke og dejlige tur langs havnefronterne fra Fregathavnen til Skudehavnen.

Vejret indgød da også til en sådan tur,- og for de friske var der også en del der nappede en dukkert.

De mange besøgende aflagde visit i Fregathavnen, med Fregatten Jylland som landmærke, og hvor der netop denne dag var mulighed for havnerundfart med Fregatten Jyllands Barkasse,

Skudehavnen afholdte en masse åbent båd arrangementer, hvor besøgende fik mulighed for at nærstudere de mange forskellige både og deres indretninger.

Endvidere var der mulighed for at udfordre sig selv i disciplinen "Stand Up Paddle" en sportsgren som virkelig er i fremdrift.

Besøgende kunne også prøve kræfter med sejlbåde og de mange spændende udfordringer ved sejlbåde, et smugkig ind til vinterbadernes hemmeligheder og meget mere.

I fiskerihavnen ankom årets Samsø kartofler traditionsvis med Skødshoved, hvor besøgende havde mulighed for at købe nye dejlige kartofler med hjem og/eller "snuppe" en gang stegt flæsk med persillesovs og et glas kold "havbrus". 

Rigmor sørgede for Put and Take for de yngre,- hvilket ligeledes gav kø i det dejlige sommervejr.

Fra AS 3 - Stine, en af de gode gamle blå fiskekutter som alle husker fra gamle dage, kunne man købe frisk fanget fisk, hvilket må siges at have været lidt af et tilløbsstykke. Der er ikke mange havne tilbage, hvor man kan glæde sig over muligheden for at købe fisk over rælingen,  

Det er dog ikke kun i forbindelse med arrangementet Havnens dag, at der blev solgt fisk fra den blå fiskekutter, fremad vil det være muligt at købe fisk fra AS 3 Stine hver fredag eftermddag samt lørdag formiddag - afhængig af vejret.

De mange besøgende på havnen fordrev blandt andet tiden med forfriskninger hos Stockfleth inden de skulle rundt og se de mange serverdigheder.

Hos flyvefisken var der som altid lang kø af købelysne kunder til de lækre specialiteter, der skulle krydder weekendens dejlige sommervejr med lidt lækkert til ganen. LIgeledes havde Piccoli og Hyttefadet stor søgning.

Sidste skud på stammen af forretninger på havnen er butikken "Hos Walter" hvor den mobile slagter ligeledes skabte god stemning. De mange glade besøgende kunne da også kvittere med trafikkaos,i og omkring havnen. Alt i alt  var det dejligt at se, hvorledes alt spillede på havnen, og skønt var det også at se den glade og positive modtagelse alle havnens gæster fik ved vores fælles arrangement.

Alt i alt gjorde vejret, at de mange caféer, Moeslund, Lø Croq, Kampmann m.fl. gav stemninger som kunne minde om oplevelser fra det nordligste Jylland.

Håber at oplevelsen ved dette års arrangement har skærpet interessen til igen at være en del af næste års udgave af Havnens Dag / Vild med Vand.

    

 

Se flere billeder i vores foto mappe fra Havnens dag