Miljø
I 2018 har Ebeltoft Havn fokus på "vores vand".
Det betyder at vi overordnet appellerer til alle havnens brugere og gæster om at støtte op om havnens vandsparekampagne. I det daglige betyder det at du, som gæst eller bruger, tænker på hvorledes du anvender vandet på havnen, og samtidigt gør dit for at spare på vandressourcerne.
Toilet/bad
Vi forsøger hele tiden at optimere vores klosetter, så de til dels bruger minimalt vand ved skylning men samtidig også nok til at opnå tilfredsstilende hygiejne. Samtidigt vedligeholdes og tilses installationerne jævnligt så de ikke unødigt står og "løber" og derved forbruger en masse vand uden grund.
Ligeledes har vi fokus på bruse-/vandarmaturerne hvilke i øvrigt blev udskiftet i 2017 til nye moderne typer med vandsparefunktioner. Men skulle du som gæst eller bruger konstatere, at en eller flere af disse enheder ikke lukker tæt, så giv venligst besked til havnekontoret.
Adgang til vand på havnen og broerne
Ebeltoft Havn tilbyder vand, i moderate mængder, til alle betalende gæster, dvs. gæstesejlere (døgnlejere) samt faste bådpladslejere. Alle er velkomne til at bruge det vand de har brug for - men igen appellere vi til sund fornuft - brug vandet med omtanke.
Vand er dyrt men samtidig meget vigtigt i vores hverdag. Det er fint at skylle båden af for saltvand, fylde bådens ferskvandstanke osv. men det opfordres til at lukke for vandet når der ikke længere er brug for det.
Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at vandslangerne på havneområdet er godkendt til brug for drikkevand.
Det er ikke meningen, at vandet på havnen skal bruges til egentlig bilvask - i det omfang der er behov for dette, må vi henvise til de mange servicestationer, hvor der tilbydes bilvask.
Det opfordres til at være bevist om brugen af vand på havnen.
Nedenfor er anført nogle punkter til brug for at værne om "vores vand". Vi opfordre alle til at efterleve dette og dermed være med til at spare på "vores vand".
- Har du brugt vand, så luk for vandet straks efter brug
- Lad ikke vandet løbe unødvendigt
- Kommer du forbi en vandhane der løber uden grund, så luk den venligst
- Ser du vandhaner og/eller toiletter der løber, så kontakt venligst havnefogeden herom.